LOUISE hentesæt (Dansk)
LOUISE hentesæt (Dansk)
Denne opskrift er på dansk.
Louise hentesæt består af bukser og omslagsjakke. Louise bukser strikkes rundt på strømpepinde og rundpind, nedefra og op. Nederst på benene strikkes et dekorativt strukturmønster, mens resten af buksen strikkes i glatstrik. I livet kan man vælge, om man vil strikke en icord-snor til bindebånd eller anvende en elastik.
Louise omslagsjakke strikkes nedefra og op. Kroppen strikkes frem og tilbage på en rundpind, mens ærmerne strikkes rundt. Der strikkes strukturmønster på ydre forstykke og ryggen, og glatstrik på indre forstykke og ærmer. Jakken lukkes med små knapper på indre forstykke og med bindebånd på ydre forstykke. Omslagsjakker er super gode til hentesæt, da man slipper at trække blusen over hovedet på babyen.
Størrelser: Præmatur (0-3 mdr.) 3-6 mdr. (6-12 mdr.) 1-2 år
Bredde bukser/jakke: 17 (19) 21 (24) 26 cm // 20 (22,5) 25 (27,5) 30 cm
Længde bukser/jakke: 28 (32) 37 (42) 46 cm // 20 (23) 26 (29) 32 cm
Vejledende pinde: Lille rundpind 2,5 og 3 mm. Strømpepinde 2,5 og 3 mm.
Strikkefasthed: 28 m x 35 rækker = 10 x 10 cm i både strukturmønster og glatstrik på pind 3 mm
Garnforbrug bukser/jakke: 50 (50) 50 (100) 100 g // 100 (100) 100 (150) 150 g
Anbefalet garn: Sandnes Garn Sunday (50 g = 235 m)
Andet: Evt. en elastik til livet, hvis du ikke vil strikke icord-snore. 3 små knapper.
Billede af det blå sæt: @maskemamma
Billede av det beige sæt: @strikktilisabella
Opskriften sendes som PDF-fil til din e-postadresse.